|
Middag i Grevens Stuer
Gastronomi og historie går op i en højere enhed, når Moltkes Palæ slår dørene op til grevens private gemakker. Nyd en lækker middag, og hør om dengang, da palæet var bolig for adelsmænd, grever, storkøbmænd, en enkedronning, en statsminister og andre af landets spidser.
Moltkes Bar byder velkommen med en velsmagende cocktail, inden palæets køkken viser sin kunnen med en eksklusiv 5-retters menu under krystallysekronerne. Aftenen fuldendes med kaffe og rundvisning for alle, der vil opleve, hvorfor en bygning fra 1702 stadig kan imponere i 2012. Menu · Stenbiderrogn serveret på klassisk surdejstoast med syrnet fløde, rødløg og créme fraiche. · Helleflynder braiseret i hummerbouillon med gulerødder og pastinakker serveret med bagt selleripuré. · Rosastegt kalvefilet og langtidsstegt bryst med frikassé med vinterrodfrugter, urter og persille. · Udvalg af danske og udenlandske egnsoste med tørrede og syltede frugter samt knækbrød bagt med malt. · Chokoladefondant med pocheret pære og vanillecreme. Tid og sted Torsdag, den 9. februar klokken 19:00 i Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K Pris Menu 495,00 kr. - tilhørende vinmenu 475,00 kr.
Booking Booking af pladser til en aften i Moltkes Palæ foretages her - betaling sker på aftenen.
Indtast og send fulde navn, e-mail adresse, telefonnummer samt antal kuverter/pladser. Grupper på flere end 8 skal bestilles ved mail til ttv@moltkes.com eller på telefon 33 14 80 66.
|