MOLTKES PALÆ


 

PALÆETS VINE

Til god mad hører kvalitetsvine, der matcher. Moltkes Palæ tilbyder fire serier med vine, der alle ligger inden for kategorien af en god 'husets vin'. Vinene imødekommer almindelig smag og behag og vil kunne tilfredsstille alle gæster.

 

Andre vinønsker kan naturligvis imødekommes, ligesom De kan vælge på ’tværs’ af de tre vinpakker. Kontakt Moltkes Palæ for forslag og tilbud.
  

Palæets klassiske vine

2009 Chardonnay Beauvignac, Cave les Costières de Pomerols (Frankrig)

Kraftig gul farve med gyldent skær. Næsen er domineret af blomst og fersken. Smagen er kraftig, blød og harmonisk med et tydeligt strejf af frugt.
 

2007 Château de Pennautier, Cabardès, Comte Nicolas de Lorgeril (Frankrig)

Generøs og velstruktureret rødvin fra Cabardès-distriktet. Vinen har god fylde med en flot og varm finish.

 

2008 Muscat des Rivesaltes, Domaine Gardiés, Roussillon (Frankrig)
Gylden hvidvin med en flot sødlig smag af hyldeblomst samt en anelse citrus. Vinen er produceret af 70 % Muscat Petits Grains- og 30 % Muscat d’Alexandrie-druer og lagret i små åbne træfade. Velegnet til desserter med lidt syre eller lette oste.
  

Palæets innovative vine

2008 Ca N’Estruc, Cataluñya (Spanien)
Frisk, lys gylden og moden hvidvin med lette citrus-undertoner og en skøn eftersmag. Vinen er produceret af 70 % Xarel.lo-, 15 % Macebeu- og 15 % Chardonnay-druer. Velegnet til lette retter samt som aperitif.
 
2007 Domaine Cabanis, Costières de Nîmes, Rhône, (Agriculture Biologique, Frankrig)
Moden mellemkraftig rødvin med flot frugt med toner af kirsebær og lidt peber. Lagringen på egefade anes i den lange eftersmag. Vinen er produceret af økologisk dyrkede Grenache-, Carignan-, Syrah- og Maouvèdre-druer. Velegnet til lette måltider, stegt fisk, fjerkræ, lyst kød og grillede retter.
 
Tawny Port, Casa de Santa Eufêmia (Portugal)

Moden, mørk rød portvin med flot frugtsmag og et strejf af kirsebærsten med en lang og fed eftersmag. Vinen er produceret af de klassiske druer og lagret på træfade. Velegnet til oste, lette desserter og chokolade.

 

Palæets oversøiske vine

2007 Chardonnay Reserve, Viña Tabalí, Limari Valley (Chile)

Fyldig Chardonnay. Rig duft af eksotiske frugter med nuancer af nødder og smør samt et strejf af vanilje. Velegnet til kraftige fiskeretter, skaldyr og fjerkræ samt som aperitif.

 

2005 Shiraz-Cabernet-Merlot "600 Series", Printhie, Orange Region (Australien)

Mørk rød, blød, rund og velafbalanceret flerdruevin med god struktur og fyldig aroma. Vinen er produceret af Shiraz-, Cabernet Sauvignon- og Merlot-druer. Passer med sin saft og kraft til kødretter.
 

2007 Late Harvest White Riesling, Kiona Vineyards and Winery (Washington State, USA)

Dyb gylden vin med elegant frisk sødme og et strejf af syrlighed. Smagsnoter af blandt andet citrusfrugter, blomster, abrikos og fersken. Velegnet til desserter med frugt.
 

Palæets bæredygtige vine

2008 Chardonnay bio Camas, Pays d’Oc (Frankrig) - Protect Planet
Lys, gylden, frisk, godt struktureret og stilren sydfransk Chardonnay med noter af grapefrugt og liflige strejf af hvide blomster. Velegnet til fisk, salater og gængse forretter eller blot som en aperitif.
 
2008 Merlot bio Camas, Pays d’Oc (Frankrig) - Protect Planet
Rubinrød, rund, blød og let krydret sydfransk Merlot med dejlige røde og mørke modne bær og fin syre. Velegnet til rødt kød, fjerkræ eller and.
 
2008 Moscato d’Asti D.O.C.G. (Italien)
Strågylden, moden, delikat og forfriskende Moscato d’Asti med herlige noter af jasmin og lette strejf af blandt andet salvie. God som et glas uden noget eller til desserter og kager med hasselnødder, tærter eller frugtsalat.
 
 

Moltkes Palæ · Dronningens Tværgade 2 · 1302 København K

Telefon 33 14 80 66 · Telefax 33 15 91 06