Historien om Moltkes Palæ
Moltkes Palæ er en skjult perle fra 1702 i hjertet af København. I mere end 300 år har husets historie budt på alt fra grever til en enkedronning og Moltkes-adelsfamilien.
Her kan du læse om palæets historie og de forskellige ejere gennem tiden.
Frederiksstadens ældste palæ
Moltkes Palæ blev opført i 1702 af Ulrik Frederik Gyldenløve, og dengang blev det derfor kaldt Gyldenløves Lille Palæ. Gyldenløve var den uægte søn af kong Frederik den 3.
Gyldenløve nåede aldrig selv at bo i palæet. Han nåede dog at sætte sit præg på bygningen. I kaminen i Christian X’s Salon finder du dobbeltmonogrammer for Gyldenløve og hans kone, grevinde Antoinette Augusta af Aldenburg.
I 1704 gik Ulrik Frederik Gyldenløve bort.
Gyldenløves søn, grev Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig, arvede derfor Moltkes Palæ. Ferdinand boede angiveligt i palæet fra starten af 1700-tallet og helt frem til sin død i 1754.
I 1720’erne stod grev Ferdinand for en gennemgribende modernisering af palæet.
Grev Ferdinand var gift med Ulrikke Eleonore Reventlow, der var søster til dronning Anna Sophie Reventlow. Sammen fik Ferdinand og Ulrikke to sønner; Frederik og Christian.
Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig arvede Moltkes Palæ, da grev Ferdinand døde i 1754. Frederik var en mand med mange titler. Han var bl.a. kammerherre, generalmajor og overstaldsmester.
I 1762 døde Frederik under Den Pommerske Krig. Han nåede derfor kun at eje palæet i otte år. Frederik og hans kone, Anna Joachimine Ahlefelt, efterlod sig ingen børn. Efter Frederiks død overgik bygningen derfor til Frederiks bror Christian Conrad Danneskiold-Laurvig i 1763.
En bortført skuespillerinde
Christian Conrad Danneskiold-Laurvig var en af landets indflydelsesrige mænd og noget af en libertiner, der ødslede sin formue op. Han var desuden tæt knyttet til hoffet og drak ofte sammen med kong Frederik den 5.
I 1765 skabte Christian årets store skandale.
Som teaterinteresseret fik han et godt øje til den purunge skuespillerinde Mette Marie Rose, der ofte blev kaldt Jomfru Rose.
En aften besluttede Christian sig for at bortføre skuespillerinden, efter hun havde optrådt. Han holdt hende indespærret i flere dage i palæet.
Da det stod klart, at det var Christian, som stod bag bortførelsen, protesterede skuespillerindens far over for kongen.
Herefter truede kongen med, at palæet ville blive belejret, hvis Mette Marie Rose ikke blev frigivet.
Som straf skulle Christian betale erstatning til Mette Marie Rose. Han blev samtidig forvist til Norge.
Hele sagen fik også alvorlige konsekvenser for skuespillerinden, som aldrig vendte tilbage til teatret.
Begyndelsen på festlighederne
Moltkes Palæ var i Danneskiold-Laurvig-familiens eje indtil 1783.
Her købte den hollandske storkøbmand Frédéric de Coninck palæet.
Frédéric ejede også Dronninggaard ved Furesøen (i dag kendt som Næsseslottet). Han fik derfor den danske landskabsmaler Erik Paulsen til at dekorere en af palæets saloner med motiver fra Dronninggaard.
Frédéric de Coninck var en gæstfri mand, der ofte inviterede familie, venner og bekendte til fester og selskaber i palæet.
Han var den første, der kom på idéen om at leje dele af palæet ud til festlige begivenheder og til folk, der ikke havde plads til at afholde bryllupper. I denne tid blev palæet igen ombygget og udvidet med en balsal, selskabslokaler og stalde.
En enkedronning flyttede ind
I 1794 brændte Christiansborg ned, så enkedronningen Juliane Marie var pludselig hjemløs.
Frédéric de Coninck solgte palæet til enkedronningen – angiveligt blev det solgt langt under dets markedsværdi. Enkedronningen nåede dog kun at bo i palæet i to år, inden hun gik bort.
Forretningsmanden Constantin Brun købte Moltkes Palæ i 1796. Sammen med sin hustru, Friederike Brun, boede Constantin i palæet i 40 år.
Friederike var en succesrig forfatter og et kultiveret og berejst menneske med en usædvanlig personlighed.
Hun nød at ’holde salon’ – en slags åbent hus – i palæet. Her inviterede hun ofte kendte og indflydelsesrige personer inden for kunst og litteratur til selskab.
Constantin var optaget af sit arbejde, så sjælen bag selskaberne var uden tvivl Friederike. Parret havde ikke meget tilfælles, og trods fem børn var deres ægteskab ikke lykkeligt.
Familien Brun ejede palæet frem til 1836, hvor det blev solgt til arkitekt og murermester Johann Heinrich Lütthans.
Palæet fik nyt navn
Johann Heinrich Lütthans boede i palæet med sin familie, indtil han solgte det i 1852. Køberen blev ingen mindre end daværende premierminister og lensgreve Adam Wilhelm Moltke. Han var særligt kendt for at formidle en rolig overgang fra enevælde til folkestyre.
Familien købte palæet, da de manglede en passende bolig i København, idet de overlod deres Amalienborg-palæ til kongehuset i 1794.
Palæet fik her sit nuværende navn efter grev Moltke.
Efter Adam Wilhelm Moltkes død i 1864 overtog sønnen, lensgreve Frederik Georg Julius, palæet. Frederik ejede palæet frem til sin død i 1875. De sidste måneder af sit liv var han udenrigsminister i J. B. S. Estrups regering.
Da Frederik gik bort, overtog sønnen Frederik Christian Moltke palæet. Han var den sidste i Moltke-familien, der ejede Moltkes Palæ.
I 1877-78 udvidede han palæet med syv fag i to etager. Ved tilbygningen fik palæet en pompøs indgangsportal. Her kan Moltkes oprindelige våbenskjold med tre sorte urhaner ses over porten.
Håndværker-foreningens hus
Siden 1930 har Håndværkerforeningen København ejet den fredede bygning. Håndværkerforeningen er en tværfaglig medlemsorganisation for selvstændige og ejerledere inden for de klassiske håndværksfag.
Inden Håndværkerforeningen kunne flytte ind, var det nødvendigt at ombygge og tilbygge palæet. Arkitekten Gotfred Tvede havde indsigt i og viden om ældre, dansk herregårdskultur, og han stod derfor for arbejdet.
Han ændrede bl.a. hovedtrappen, Dronninggaard Salon og Store Festsals indretning. Han tilføjede også en ny fløj med et stort køkken til at servicere husets mange fester, møder og middage. Det er hans værk, at palæet i store træk fremstår, som det gør i dag.
I knap 100 år har palæet været klubhus for de forskellige laug, der er en del af Håndværkerforeningen København. Foreningen har til formål at sætte fokus på, hvordan en by i konstant udvikling har brug for dygtige håndværkere med høj faglighed og viden.
Håndværkerforeningen valgte Evenues som forpagtere af palæet i 2021.